Skip to content

Dødsannonce i aviser og digitale medier

Professionel hjælp til udarbejdelse og indrykning

Hos Kongevejens Bedemandsforretning hjælper vi med alt det praktiske i forbindelse med en bisættelse eller begravelse – herunder også udarbejdelse og indrykning af dødsannoncer i aviser og digitale medier.

Vi har stor erfaring med at formulere og indrykke dødsannoncer i både lokale og landsdækkende medier. Derudover tilbyder vi også indrykning på afdøde.dk, hvor annoncen kan vises gratis, hvis der samtidig købes en trykt annonce. Ønskes annoncen kun vist digitalt, er prisen 600 kr.

Vi dækker hele lokalområdet omkring Hørsholm, Kokkedal, Nivå, Rungsted, Vedbæk, Humlebæk og Fredensborg, og vi tilbyder gerne møder både i vores lokaler eller hjemme hos de pårørende – alt efter hvad der føles mest trygt.

Hvornår bør en dødsannonce indrykkes?

Tidspunktet afhænger af, hvad formålet med annoncen er.

Nogle vælger at offentliggøre dødsfaldet kort efter det er indtruffet. Andre bruger annoncen som en invitation til bisættelsen eller begravelsen. Der er også familier, der først vælger at offentliggøre dødsfaldet efter den endelige afsked, for at informere om bortgangen og eventuelt takke for deltagelse og støtte.

Priser for dødsannoncer i aviser og digitale medier

Prisen varierer afhængigt af mediet. En lokal dødsannonce koster typisk under 2.000 kr., mens en annonce i en landsdækkende avis ofte ligger mellem 3.000 og 5.000 kr. Prisen afhænger også af, om annoncen bringes i en hverdag eller i weekenden. Vi sørger naturligvis for at rådgive om både indhold, placering og pris.

Vi hjælper med hele processen

Hos Kongevejens Bedemandsforretning tager vi hånd om alle detaljer, så dødsannoncen bliver formuleret og indrykket i overensstemmelse med familiens ønsker. Kontakt os for en uforpligtende samtale – vi er her for at støtte og vejlede i en svær tid.

Back To Top